Pasningsvejledning Græsk landskildpadde

(Maurisk og hermannsk landskildpadde) 

Der findes mange slags skildpadder. Både hav-, sump- og landskildpadder. Den græske landskildpadde var tidligere almindelig som familiedyr, men er i dag en truet slægt (på liste 1 hos Cites) 

Sociale behov/floksammensætning 
Når man køber en græsk landskildpadde er det vigtigt at sikre sig, at der er tale om et fangeskabsopdrættet (mindst 2. generations-opdræt) eksemplar. Vildfangne dyr vil ofte være svækkede pga. dårlige forhold under indfangning og transport. De kan desuden være angrebet af parasitter/indvoldsorm og vil samtidig være sværere at gøre omgængelige end fangenskabsopdrættede dyr. 

Mange landskildpadder ligner hinanden. Find ud af hvilken art du har, da de alle skal passes på hver deres måde. Vær opmærksom på at juvenile (unge) dyr kan være meget svære at artsbestemme. Skildpadder er dyr, der kræver særlig viden. Det kan derfor anbefales, at man læser mere f.eks. i en bog. Og vil man f.eks. lade sine skildpadder gå i dvale, kræver det, at man sætter sig ind i hvordan det gøres korrekt! 

Sociale behov/floksammensætning 
Græsk landskildpadde er et socialt dyr, og skal holdes i selskab med andre artsfæller. Gruppen sammensættes af flere hunner og ikke kønsmodne hanner (for at forhindre overdreven aggression). En enkelt kønsmoden han kan gå med denne flok. I nogle tilfælde eller i visse perioder kan det dog være bedst at tage hannerne ud af flokken, så hunnerne kan få fred, idet den seksuelle aktivitet hos hannerne er høj! 

Udbredelse og levested 
Hermannsk landskildpadde (Testudo hermanni) lever i naturen kun i Sydeuropa. Her har den sin hovedudbredelse på Balkan, hvor den flere steder kan være ganske almindelig. Den lever også i Italien og har nogle små forekomster i Sydfrankrig og Nordøstspanien. Endelig finder man den også på flere øer i det vestlige Middelhav, dvs. Sicilien, Sardinien, Korsika, Baleariske Øer og forskellige småøer. Maurisk landskildpadde (Testudo graeca) lever i Nordafrika, Sydeuropa og Mellemøsten østpå til Iran og Turkmenistan. I Europa er dens levesteder begrænset til Sydvesteuropa og det sydlige Spanien, men arten er indført til Frankrig, Italien (inkl. Sardinien og Sicilien) og desuden til De Canariske Øer. 

Græsk landskildpadde forekommer på en række forskellige temmelig tørre og halvfugtige, solbeskinnede levesteder. Hvis stederne er tørre, vil der dog altid være en del vegetation. Typisk ser vi den i maki, som er en ret tør naturtype med krat og buske, der ofte kan være stikkende og duftende. Men levestedet kan også bestå af åbne skove, frodige enge og dyrkede marker. Dens levesteder er mere frodige end f.eks. russisk landskildpaddes. 

Fodring 
Landskildpadder æder langt overvejende vegetabilsk foder. 
Man bør i størst muligt omfang fodre med forskellige urter og ukrudt fra haver, enge og grøftekanter, men pas på, at de ikke er sprøjtede med pesticider! Det bedste er mælkebøtter(også blomsterne). Desuden kan man fremhæve svinemælk, hyrdetaske, skvalderkål, fuglegræs, kløver, tvetand, burresnerre m.fl. 

Derudover kan man fodre med grøntsager, der indeholder meget stivelse/fiber som kartofler, kål, gulerødder og andre rodfrugter. 
Tilskud af blød, moden frugt, dog kun i meget begrænset omfang, pga. det store kulhydratindhold der feder og manglende kalk. 

Krybdyr kan ikke selv danne det aktive vitamin D3, hvis de ikke udsættes for solens lys eller for kunstigt ultraviolet lys. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at ultraviolet lys ikke kan gennemtrænge glas. D3- vitamin har især betydning for at knoglerne opbygges korrekt. Desuden har også foderets indhold af kalk og fosfor betydning for knoglerne. Kort kan det siges, at der skal være så meget kalk og så lidt fosfor som muligt. Derudover har foderets indhold af A-vitamin betydning for at huden og mund- og øjenslimhindens sundhed. Tilsæt derfor foderet vitamin- og kalkpulver indeholdende D3-vitamin. 

Giv evt. skildpadderne kalksten eller en lidt sepiaskal, som de kan gnave i. 
Foderet skæres så lidt ud som muligt, f.eks. tilbydes mælkebøtter og andre urter i hel stand. 
Du kan fodre voksne landskildpadder hver eller hver anden dag. Det er vigtigt, at man, ud fra ovenstående foderemner, fodrer så afvekslende som muligt. 
Fodr aldrig med meget vandholdige grøntsager som tomat og agurk, mælkeprodukter eller meget fedende frugter. 
Vask altid alt foder, for at fjerne f.eks. sprøjtemidler. 

Landskildpadder lever normalt i meget foderfattige områder, og er derfor tilpasset en stor udnyttelse af foderet. Skildpadderne bliver derfor meget let "overfodret"/for godt fodret, pas især på ved opfodring af unge individer. 
Tilbyd altid rent drikkevand. 

Terrarie-indretning 
Buret skal være stort og fladt, minimum 1 m² til et eksemplar eller et par, meget gerne større, og med en 30 cm. høj kant. Bundlaget skal bestå af en blanding af grus og træflis, i forholdet 1:1 og 10 cm dybt. 
Temperaturen i terrariet bør have et spænd fra ca. 20–50° C fordelt over terrariets areal, således dyrene altid kan finde en plads med en passende temperatur for dem. Brug altid et termometer til at tjekke, at terrariets temperatur har denne spændvidde. 

I buret skal der være varmepladser, f.eks. flade sten. Høj lys-intensitet, enten i form af en kraftig kunstig belysning (gerne lysstofrør) eller naturligt sollys. Desuden varmelamper oven for varmepladserne. Giv skildpadderne ultraviolet bestråling i en mængde, afstand og varighed, der passer med brugsanvisningen for lampen. 
Vandskål og flere skjulesteder, i form af trærødder, tørrede blade, hø o.lign. 

Rengøring 
Fjern dagligt gamle foderrester samt synlige ekskrementer, sæt planter o.lign., som skildpadderne måtte have rodet op, på plads. Fyld op med nye materialer til skjulesteder, som blade o. lign., et par gange om ugen. 
Én gang ugentligt rengøres buret i bund, bundmateriale og evt. snavset skjulestedsmateriale skiftes ud. Vask evt. buret af med sæbevand/desinficerende midler. 

Håndtering 
Skildpadder er ikke et familiedyr og skal derfor ikke håndteres mere end højst nødvendigt, det stresser dem. De må aldrig tabes eller vendes om. Ligger skildpadden på ryggen i længere perioder, kan der opstå problemer med tarmsystemet (tarmslyng) og med vejrtrækningen (lungerne). Og da en skildpadde ikke kan give efter i benene når den lander, kan den nemt brække ryggen og benene, hvis den tabes. 

Aktivering 
Fodres med så helt foder som muligt. Giv gerne skildpadderne ekstra udfordringer ved f.eks. at anbringe foderet, hvor det er lidt besværligt at få fat i. Men det er vigtigt, at det ikke kun bliver de stærkeste og største skildpadder, der herved kan få noget at æde! Det kan også være nyttigt at ændre terrariets indretning i ny og næ. Det gør ikke noget, at dyrene skal forcere mindre forhindringer for at komme omkring i terrariet. Det er en god idé at give din græske landskildpadde mulighed for at bade i et lavvandet bassin, den selv kan kravle op af. Vandstanden skal blot nå til nakkeskjoldet (den del, der sidder lige over nakken). 

Vil man holde skildpadderne ude i sommerhalvåret, skal man lave et udendørsanlæg, skildpadderne kan være i hele sommeren, således at de ikke skal skifte mellem ude- og inde-miljø hele tiden, det vil være alt for stressende for dyrene. Går dyrene ude i sommerhalvåret kan de udnytte solens UV-stråler. 
Der skal altid være mulighed for at søge skygge i udendørsanlægget. 

Livsforløb/formering 
Græsk landskildpadde kan blive helt op til 75 år gamle. 
De kan blive op til 25 cm lange. 

Sundhed/sygdom 
Skjulesteder i buret er vigtige, da stress og dermed nedsat livskvalitet ellers kan blive resultatet. 

Skildpadder skal have mulighed for naturligt at slide hornkæberne/næbbet. Det er derfor vigtigt at fodre med groft foder, ligesom kalksten eller sepiaskaller er gavnlige (se ovenfor). Ligeledes gælder det for kløerne, at disse skal slides naturligt, og underlaget i buret skal derfor være groft. Tjek at kløer og næb ikke vokser for langt. 
Landskildpadder tåler ikke træk. 

Skildpadden skal virke tung når man løfter den, men må ikke blive for tyk. En tyk skildpadde har fedtposer ved benene, især når disse er trukket ind. 

Hos alle krybdyr er nedsat eller ophørt ædelyst, rødme og/eller belægning i munden, hævede eller lukkede øjne, besværet vejrtrækning og problemer med hudskiftet tegn på A-vitaminmangel. Ubehandlet vil det føre til, at dyret enten sulter ihjel eller får dødelige følgesygdomme som f.eks. lungebetændelse og hudbetændelse. 

Hos landskildpadder vil de første symptomer på A-vitaminmangel ofte være, at slimhinden i munden bliver rød og får belægninger. Dyret vil pga. smerter ikke længere spise. 
For lidt D3-vitamin og/eller forkert balance mellem kalk og fosfor bevirker, at knoglerne udvikler sig forkert og bliver bløde eller nemt knækker. Selvom dette ikke nødvendigvis er dødeligt, vil dyrenes livskvalitet voldsomt nedsættes, og i visse tilfælde kan kæbeknoglerne blive så påvirkede, at dyret ikke kan spise. 

Hos skildpadder ses ved D3-vitaminmangel at skjoldet bliver blødt og gummiagtigt, samt får et bulet eller kegleformet udseende. 

De ovenstående sygdomme kræver, at dyret både tages under akut behandling af en krybdyrkyndig dyrlæge, og at der sker en omlægning af dyrets kost.